v. dyrlæge Beth Fledelius,
www.krybdyrdoktor.dk
Krybdyrene er en af de ældste dyregrupper på jorden og en så “primitiv” dyregruppe, at de stadig styres kraftigt af det omgivende miljø. Da de er ektotherme (vekselvarme) dyr, er de helt afhængige af omgivelsernes temperatur for at fungere normalt. I krybdyrenes naturlige miljø, er temperatur, luftfugtighed og lys altid et samspil og de enkelte krybdyrsarter har tilpasset sig helt specifikt til netop dette samspil. I fangenskab får samspillet særlig stor betydning. For hvis krybdyrartens optimal-temperatur nok opnåes, men der er for lidt lys, eller for lidt varme, kan det forsinke det tidspunkt hvor et krybdyr begynder at spise med op til flere år.
Krybdyr der på denne måde holdes under utilstrækkelig UV-belysning bliver ofte udsultede eller dør af sekundært tilstødende infektioner grundet stærkt svækket immunforsvar (1). Mennesket opfatter kun synligt lys ( 400 – 700 nm) men flere undersøgelser af UV-lys opfattelse hos krybdyr (2) har vist, at blandt andet skildpadder er i stand til at opfatte UV-lys. Adskille celletyper i øjet viser, at der findes en neural basis for UV-syn -hvilket da også stemmer overens med krybdyrenes evne til, at lade sig påvirke kraftigt af UV-stimuli.
Koglekirtlen (glandula pineale) i krybdyrenes hjerne reagerer på ændringer i lys så hormonet melatonin frigives. Hormonet dannes af fotoreceptorceller om natten og frigives direkte til blodet uden at blive ophobet. Da det netop kun dannes og frigives om natten, fungerer det som en slags indikator eller målesystem for dagslængde og årstid. På denne måde medvirker det til at styre krybdyrets “indre ur” og livsvigtige biologiske rytmer. Man kan kortfattet sige, at koglekirtlen, hypothalamus og hypofysen samarbejder om, at omdanne miljømæssige stimuli som temperatur og lys til fysiologiske stimuli der styrer hormonbalancen.
Lysets kvalitet (bølgelængde og intensitet) og kvantitet (at den daglige lysmængde varierer året igennem) har utrolig stor betydning for stimulering og normal funktion af ikke bare sult og aktivitet, men også de endokrine systemer, hormonel cyklus, immunforsvar og normal reproduktion. (4). Det er derfor ikke ualmindeligt, at et krybdyr der nægter at spise og som blot har gået under almindelig glødelampebelysning pludselig begynder at spise igen, når det placeres under korrekt UV-belysning.
Krybdyr trives altid bedst under “fuldspektret belysning”. Hermed menes en belysning der rummer både UV-A lys, UV-B lys, synligt lys og infrarøde varmestråler ganske som det naturlige sollys.
Producenterne af lys til krybdyr, benævner ofte UV-kilderne som “naturligt lys”, “dagslys-rør” og “fuldspektrede rør”. Her refereres til det farvespænd UV-kilden udsender af synligt lys snarere end til den spektrale lys-fordeling UV-kilden udsender. Nogle UV-kilder kan således udstråle klart dagslys-lignende lys uden at overhovedet at udstråle UV-lys.
Det kan derfor være vanskeligt umiddelbart at vurdere, hvad den “korrekte belysning” i et terrarie er. Hvis krybdyrene selv kunne vælge, ville de nok argumentere for, at den korrekte belysning er det naturlige og ufiltrerede sollys. Under dette lys har krybdyr eksisteret og trivedes i millioner af år. Problemerne ses først, når de ikke tilbydes en tilsvarende belysning i fangenskab.
Imidlertid er det ikke nemt at gøre den naturlige sol kunsten efter. Sollys udstråler både synligt lys, UV-lys og varmestråler. UV-strålerne findes på 3 bølgelængder der måles i nanometer (nm). UV-A stråling ligger på 320-400 nm, UV-B er på 280-320 nm og UV-C lyset er på 180-280 nm.
Synligt lys er klassificeret som lys ml 400-700 nm. Det er her det menneskelige øje opfatter det synlige lys, men studier viser som sagt at krybdyr opfatter lys langt mere varieret.
Man bør altid huske, at UV-C lyset kun må benyttes til sterilisering i fx. industrien og er yderst skadeligt for både dyr, mennesker og planter. UV-C lys må derfor aldrig anvendes i terrarier. UV-C belysning i terrariet kan give voldsomme øjenskader med permanent, smertefuldt henfald af øjenvæv og blindhed til følge.
Kunstig belysning og naturligt sollys er fundamentalt forskelligt på flere måder (5), for det naturlige sollys varierer kraftigt (alt efter breddegrad etc) mens det kunstige lys er konstant. Også intensiteten af det naturlige sollys varierer dagligt alt efter årstid, vejr etc og giver den afvekslen krybdyrene behøver.
Den bedste måde man kan sikre en god fuldspektret belysning i terrariet på er, at bruge flere lys- og UV-kilder. Der kan anvendes varmelamper til at sikre den infrarøde varmebestråling, UV-kilder der udsender både UV-A og UV-B stråler og dagslys-rør til supplering af synligt lys.
Krybdyr har altid behov for UV-A og UV-B lys, men mængden og intensiteten afhænger helt af arten.
Arter der i naturen lever i kraftig sol (fx. skægagamer) har melanin i huden som begrænser UV-strålernes penetration, mens arter der lever i mere skyggefulde miljøer (fx. boa constrictors) ikke har helt samme naturlige beskyttelse mod UV-stråler. (4) Derfor bør man altid vælge sin UV-belysning med omhu og efter nøje hensynstagen til den pågældende art.
Vigtigheden af både UV-A og UV-B belysning kan ikke pointeres for tit. UV- A lyset stimulerer trivslen (aktivitet, appetit og adfærd), mens UV-B lyset spiller en vigtig rolle i forbindelse med vitamin D3 og kalkoptagelsen. (Se tegning). Lidt populært sagt så dannes forstadierne til D3 vitamin (nemlig Pro-vit D og Pre-vit D) i krybdyrets hud når det bestråles med UV-B lys. Herfra omdannes det ved varmepåvirkning (solens infrarøde varmestråler) til D3 vit. som med blodstrømmen føres til leveren og omdannes til calcediol. Fra leveren føres calcidiol med blodstrømmen til nyrerne og også ud til alle kroppens celler. I nyrerne omdannes det til calcetriol som er vigtigt for at styre calcium-optagelse fra tarmen, calciumudnyttelse fra knoglerne etc. I kroppens celler spiller calcediol en stor rolle for hjerte/kredsløb, immunforsvar og almindelig celledeling.
Krybdyrene får på denne måde tilgodeset deres kalkoptagelse via enten UV-B lys eller tilsætning af aktivt vitamin D3 i pulverform fra vitamin- og mineraltilskud. Effektiviteten af aktivt vitamin D3 i pulverform som sikring af kalkoptagelsen, har der dog været sat spørgsmålstegn ved i undersøgelser af fx. grøn leguan og man bør derfor ikke prøve at undvære UV-belysning og klare sig med pulver-supplement alene. En overdosering med vitamin D3 i pulverform er desværre også en mulighed ved brug af vitamin og mineraltilskud, såfremt man ikke overholder den korrekte dosering. Ved en overdosering med D3 vitamin opstår tilstanden “hypervitaminosis D”. Dette er en dødelig tilstand hvor elastisk væv (som fx store kar i hjerte/kredsløb) “overmineraliseres” så de “tilkalkes”, der opstår nyreskader, generelle organskader og slutteligt dyrets død.
Modsat forholder det sig med vitamin D3 dannet i huden via UV-B bestråling. Her omdannes overskydende pre-vitamin D3 til lumisterol og tachysterol så der ikke opstår overproduktion af vitamin D3. (8). Af denne grund ses hypervitaminosis D heller ikke hos krybdyr i naturen selvom de bestråles kraftigt med naturligt UV-B lys.
Ydermere bør det huskes at den endogene vitamin D3 syntese er temperatur-afhængig og følgelig vil bestråling med korrekt UV-belysning ikke have fuld gavnlig effekt uden samtidig kontrol med artens optimale temperatur-zone.
Anskaffelse af god UV-belysning kan være besværlig, idet der kan være stor variation indenfor de enkelte UV-kilder og ikke alle udstråler de bølgelængder der står angivet på pakningen.
Ydermere forringes udstrålingen af UV-A og UV-B lys også med varierende hastighed. At se forringelsen er umulig med det blotte øje, da det synlige lys er jo stadig synligt for os mennesker, ligegyldigt om der udstråles UV-lys også eller ej. Derfor kan man fejlagtigt tro, at ens UV-lys er tilstrækkeligt (for lysstyrken ser jo ud som den plejer) indtil man måler UV-lys udstrålingen med et UV-meter, og kan aflæse hvor lidt UV-lys der eventuelt udstråles. Et UV-meter kan være en god investering for den entusiastiske herpetolog, for at kunne kontrollere UV-lamperne i terrarierne og få skiftet UV-kilderne i tide.
Som tidligere nævnt er krybdyr meget afhængige af en for arten korrekt fotoperiode. Man bør som tommelfingerregel lade sig guide af data fra dyrets naturlige område. Fotoperioder varerier i naturen og bør følge denne variation i det miljø der tilbydes i fangenskab.
Arter der stammer fra ækvator behøver normalt en 12/12 timers fotoperiode (dvs. 12 timers dagslys og 12 timers mørke), mens arter fra nordligere eller sydligere regioner har mere varierende fotoperioder (fx fra 9 til 14 timer sæsonbestemt). Desuden bør nævnes, at lyskilderne heller aldrig bør være tændt hele tiden, da 24-timers belysning er en kraftig stress-faktor (7).
UV-lys kan ikke trænge gennem vinduesglas (4) og flere andre materialer bremser også UV-strålerne helt eller delvist. Derfor bør UV-kilder altid placeres inde i terrariet, så man kan være sikker på, at UV-udstrålingen ikke forringes inden den når krybdyret.
En god tommelfingerregel for korrekt belysning i terrariet er, at undersøge lysforholdende i dyrets naturlige miljø og så efterligne dette så meget som muligt i fangenskab. Både hvad angår lysvariation, intensitet og sving i temperatur og luftfugtighed. Det mest naturlige lys skabes næppe med én enkelt lys-kilde, men bør sammensættes af en god UV-kilde.