​Åbningstider:​ Alle hverdage 9.00-17.00

Slange med skælbetændelse?

​Spørgsmål

Hej Beth,

Jeg ville høre om du havde et par råd til hvad man gør når ens slange, har skældbetændelse og virker dehydreret.

Svar:

Skælbetændelse hos slanger kan desværre udvikle sig meget grimt. Infektionen breder sig ofte langt under skællene og påvirker både hud og den underliggende muskulatur. Da der tit er virkelig grimme bakterier involveret i infektionen, er den blodforgiftning der ofte opstår, af alvorlig karaktér. Selve læsionen er ydermere smertefuld for slangen og den stresses derfor yderligere og belaster sit i forvejen “nedsatte” immunforsvar. Da slangen således mistrives kraftigt belastes også foderindtag og væskeoptagelse, såvel som der tabes vævsvæsker gennem læsionen. Dehydreringen forværrer situationen yderligere – og da slangernes nyrer er langt mere “primitive” end pattedyrs, er det noget der skal tages alvorligt.

Det er utroligt vigtigt at få lavet et korrekt karantæne terrarie til slangen og omgående få startet den rigtige behandling. Derfor skal slangen undersøges af en dyrlæge så hurtigt som muligt. Alt efter diagnosen vil din slange formodentlig skulle igennem en længere antibiotika behandling og støttende terapi (smertestillende, næringsstof tilførsel etc) samt væskebehandling.

Tilbage

Det siger kunderne

Vurderet 4.9 på Facebook baseret på 50+ anmeldelser på Facebook​​

Mest kompetente dyrlæge der ved hvad hun snakker om! Hun fik hurtigt afklaret hvad Vores skægagame fejlede. Kan helt klart anbefale Beth og hun er hele køreturen værd fra Svendborg !

Line J. P.

Vi har i dag været hos Beth med vores græske landskildpadde til sundhedstjek, samt slibning af næb. Det var første gang og det var simpelthen sådan en god oplevelse. Både Beth og hendes kollega var super søde, og vi fik svar på alle vores spørgsmål Vi følte, at vi var i rigtig gode hænder, så den varmeste anbefaling herfra.

Sissel B. M.

Åbningstider​

Mandag – Fredag

09.00 – 17.00​

Lørdag​ – Søndag

Lukket

Helligdage​

Lukket

Der tages for​behold for ændringer i åbningstiderne.

Krybdyrdoktor

​Skovvænget 6 B

2800 Lyngby

Disclaimer: 

Oplysningerne på hjemmesiden er udelukkende til informationsbrug. Egentlig diagnosticering, behandling og medicinering kræver forudgående konsultation. Alle informationer og materiale på hjemmesiden er copyright.