​Åbningstider:​ Alle hverdage 9.00-17.00

Sygdomme hos øgler

​Bemærk: Krybdyrenes sygdomme er så bredt og vidt favnende et emne, at det ikke kan beskrives fyldestgørende på en hjemmeside. De nedenstående symptomer er derfor kun “toppen af isbjerget” i et forsøg på, at give et par hjælpende guidelines til nogle af de mest almindeligt forekommende sygdomme hos øgler.

Sygdomstegn relateret til hud

Hævelser og “knuder”: mange hævelser hos krybdyr skyldes bakterielinfektion og ender ofte som hårde indkapslede abscesser (“bylder”). De ligger ofte lige under huden, men kan dog også ses inde i kropshulen. Nogle “knuder” kan bløde voldsomt hvis der går hul på dem og man bør derfor være yderst forsigtig. Men også ødemer og “gigt-tilstande” (f.eks urinsyregigt) kan give hævede områder, såvel som visse parasitter (f.eks subcutane nematoder) og egentlige kræftsvulster. Farveændringer og pletter: Mange øgler udviser farveændringer helt naturligt (f.eks kamæleoner og anoler), men alvorligt syge øgler bliver ofte “matte og kedelige” i farven. Også parasitter, svampeinfektioner og hudbetændelser kan forårsage farveændringer. Blodforgiftning kan resultere i rødlige plamager eller områder, som oftest først bemærkes på de mere lyse kropspartier. Tørre hudflager: De fleste øgler skifter ikke hele hammen på éen gang som slangerne gør. Istedet fornyes huden løbende idet kun mindre hudområder afstødes af gangen. Mindre tørre hudflager kan derfor være en helt normal del af hudens fornyelses-mekanisme. Når øglerne har problemer med hudskiftet ses det ofte omkring ben, halespidsen eller “tæerne”. Der er tendens til at den hud der ikke kan afstødes tørrer mere og mere ind og efterhånden strammer så kraftigt omkring området, at blodforsyningen går i stå og vævet dør. Det døde kropsområde invaderes hurtigt at bakterier og kan danne udgangspunkt for en alvorlig betændelse og amputation af det angrebne område.​

​Sygdomstegn relateret til fordøjelsessystemet​

Mundbetændelser (“mundråd”) ses ikke så typisk hos øgler, som det gør hos slanger og skildpadder. Når det ses er det ofte, når krybdyret ikke er holdt under de optimale forhold (f.eks ved for mange dyr på for lidt plads, forkert fodring, forkert temperatur og UV-belysning, for dårlig terrarie-hygiegne, stress mm)

og derfor bliver mere modtagelig for infektion med bakterier, virus eller svamp. Ved en mundbetændelse vil man ofte kunne se flåd fra munden -mens hvidt lidt “skummende” flåd fra munden ofte tyder på en lungebetændelse. (Desværre ses mundbetændelse ofte samtidig med en lungebetændelse og/eller blodforgiftning.) Man bør også være opmærksom på øglernes tænder, da almindelige tandlidelser (tandbrud, tandkødsbetændelse, tandsten mm) ikke er ualmindelige.

Sygdomstegn relateret til øjne

Hos de øglearter der som slangerne har “briller”, er det helt normalt at “brillen” bliver mat op til hamskiftet. Samtidig kan disse øglearter så også få de samme problemer som slangerne hvad angår hulrummet bag “brillen”. Hvis den nasolacrimale gang blokeres (f.eks på grund af infektion) kan hulrummet fyldes med tårevæske og svulme op. Ligeledes kan hulrummet svulme op på grund af pus fra en bakterielinfektion. Øjenbetændelser (keratitis) ses ofte på grund af infektion med bakterier eller svampe. Ofte er et lille fremmedlegeme (fx lidt grus fra terrariet) nok til at genere øjet og evt skade hornhinden så en infektion kan slå an. Grønne leguaner kan få hævelser rundt om øjnene, hvis de f.eks har kæmpet voldsomt imod håndtering og har været fastholdt i “nakkegreb”. Det skyldes nogle vene-sinus?er i området og er normalt forbigående.

Sygdomstegn relateret til luftveje og skelettet

Som tidligere nævnt kan hvidligt skummende flåd fra munden være tegn på en lungebetændelse, men der ses også ofte flåd fra næseborene, når øglerne har en luftvejslidelse. Næseborene kan tilstoppes af hud der ikke skiftes som normalt, af hævede slimhinder grundet infektion, pus mm. “Forkølelse” og lungebetændelser kan skyldes bakterier, svampe og parasitter. En parasit-forårsaget lungebetændelse ses oftest samtidig med en bakteriellungebetændelse. Den mest almindelige lungeorm hos øgler er Entomelas (Mader, D. R.) men flere andre parasitter (f.eks trematoder eller migrerende nematode larver) kan give lungebetændelse. Sygdomstegn relateret til skelettet Paralyse, parese og lammelse: øgler kan pludseligt blive lamme (eller delvist lamme) ved rygmarvsskader. Det ses oftest hos dyr med alvorlig kalciummangel og fejlernæring, hvor ryghvirvlerne tilsidst svækkes så kraftigt at de kollapser og skader rygmarv og nerver. En lammelse kan dog også skyldes spinale abscesser (bylder lokaliseret ved rygsøjlen), svulster, brud på ryghvirvlerne eller muskelrelaterede lidelser. Ved mistanke om lammelse bør øglen derfor undersøges uhyre grundigt.​

Det siger kunderne

Vurderet 4.9 på Facebook baseret på 50+ anmeldelser på Facebook​​

Mest kompetente dyrlæge der ved hvad hun snakker om! Hun fik hurtigt afklaret hvad Vores skægagame fejlede. Kan helt klart anbefale Beth og hun er hele køreturen værd fra Svendborg !

Line J. P.

Vi har i dag været hos Beth med vores græske landskildpadde til sundhedstjek, samt slibning af næb. Det var første gang og det var simpelthen sådan en god oplevelse. Både Beth og hendes kollega var super søde, og vi fik svar på alle vores spørgsmål Vi følte, at vi var i rigtig gode hænder, så den varmeste anbefaling herfra.

Sissel B. M.

Åbningstider​

Mandag – Fredag

09.00 – 17.00​

Lørdag​ – Søndag

Lukket

Helligdage​

Lukket

Der tages for​behold for ændringer i åbningstiderne.

Krybdyrdoktor

​Skovvænget 6 B

2800 Lyngby

Disclaimer: 

Oplysningerne på hjemmesiden er udelukkende til informationsbrug. Egentlig diagnosticering, behandling og medicinering kræver forudgående konsultation. Alle informationer og materiale på hjemmesiden er copyright.