Svar:
Der findes kun én sikker diagnose af IBD, og det er, hvis der med sikkerhed er fundet ægte ”IBD-inklusionslegemer”. En slange hvor der intet påvises er IKKE at betragte som rask og usmittet. Kun en slange hvor der ER påvist inklusionslegemer, har en sikker diagnose.
Det er i princippet ligegyldigt om inklusionslegemerne er fundet hos levende eller døde dyr. Men de er blot uendeligt meget sværere at finde hos levende dyr, da de vævsprøver man undersøger er meget mindre end de vil være fra et aflivet dyr. For at finde dem hos levende dyr, skal man derfor være heldig - og dygtig.
Når man taler om histologi, er det meget vigtigt at huske, at der findes rigtigt mange typer af "inklusionslegemer". Så dét at se et inklusionslegeme behøver ikke betyde, at slangen har IBD. De ægte "IBD-inklusionslegemer" indeholder et meget specifikt protein og er klassificeret som ikke-virale inklusionslegemer. Det kræver normalt erfarne patologer der bruger elektronmikroskopi og/eller andre avancerede metoder, for definitivt at afgøre, om en inklusion er et IBD inklusionslegeme eller ej. Derfor kan der desværre fejldiagnosticeres IBD, og dermed foranlediges aflivninger på fejlagtigt grundlag – det er desværre set mange gange før.
Forskere har derfor længe forsøgt at finde en anden metode til at teste for IBD hos levende slanger. I den forbindelse undersøgte man en mulig sammenhæng mellem arenavirus og IBD. Teorien var at arenavirus var en både nødvendig og tilstrækkelig betingelse for IBD, så hvis man kunne påvise arenavirus hos en slange (hvilket er nemt at teste for), ville man også dermed kunne påvise IBD. Men man har desværre bare ikke kunnet påvise en sådan sammenhæng. Resultatet af undersøgelsen var, at i kun rundt regnet 8 ud af 10 IBD ramte slanger, kunne der findes arenavirus. Og i rundt regnet 4 ud af 10 af de slanger, som blev testet negativ for IBD, blev der konstateret arenavirus. Så med andre ord: selvom en test påviser, at en slange har arenavirus, er ikke ensbetydende med, at den også har IBD. Og omvendt: hvis der ikke kan påvises arenavirus hos en slange, er det ikke ensbetydende med, at slangen ikke har IBD.
Værdien af en test for arenavirus med henblik på diagnose for IBD er derfor i mine øjne nærmest lig nul og i bedste fald blot spild af penge, og i værste fald decideret skadelig, da den potentielt kan "frikende" nogle IBD ramte slanger, og dermed være med til at sprede sygdommen endnu mere. Jeg ville aldrig selv ofre pengene på en sådan test, hvis formålet alene er at teste for IBD, og tilbyder den derfor heller ikke til mine klienter på det grundlag.
Så jeg er ked af at skulle skuffe dig, men i min verden giver det stadig bedst mening at teste for IBD på aflivede slanger med et ordentligt prøvegrundlag og materiale og af tilstrækkeligt erfarne patologer med det rette udstyr.