Svar:
Når skægagamer har fået skader på det yderste af halen (bidsår, trykskader osv) bliver vævet ofte betændt. I nogle tilfælde spreder infektionen sig koldbrandsagtigt op gennem halen og i andre tilfælde afsnørres det yderste væv fra blodforsyningen. Når dette sker “visner” og dør det. Det samme kan ses efter dårligt hamskifte hvor halespidser, tæer osv kan afsnøres på samme måde af den tørre ham. Disse “visne” partier bliver så tørre, at de knækker af. Derfor er det et tegn på, at der er noget der har skadet skægagamen rent fysisk (fx et bidsår) eller at der er noget i terrariemiljøet der ikke er som det skal være.