Krybdyrdoktor

Dyreklinik for krybdyr og andre eksotiske dyr v/dyrlæge​ Beth Fledelius

Krybdyrdoktor/Hjortekær Dyreklinik

Skovvænget 6 B

2800 Lyngby​

​​Åbningstider:​

Alle hverdage 9-17.30

Telefon: (+45) 45 93 07 30

E-mail: beth.fledelius@mail.tele.dk

Find os på GoogleMap

Følg os på Facebook

Sygdomme hos skildpadder

​Bemærk: Krybdyrenes sygdomme er så bredt og vidt favnene, at en ikke kan beskrives fyldestgørende på en hjemmeside. De nedenstående symptomer er derfor kun “toppen af isbjerget” i et forsøg på, at give hjælpende guidelines til nogle af de mest almindeligt forekommende hos skildpadder.

Sygdomstegn relateret til øjnene

Flåd fra øjnene ses f.eks ved øjenbetændelser -som kan skyldes svampe, bakterier og irritation fra fremmedlegemer. Når bakterier (eller andre sygdomsvoldende agens) først er slået an i øjet er almindelig rengøring og badning af øjet ikke nok og tilstanden skal behandles med antibiotika. Hævede øjenomgivelser kan f.eks ses hos skildpadder med A-vitamin mangel. A-vitamin mangel ses oftest hos sumpskildpadder og skyldes oftest en forkert fodring igennem længere tid. Foderplanen bør rettes og manglen behandles (NB: pas på overdosering med A-vitamin!)

sygdomme_skildpadder11​

​Hævede led ses oftest ved urinsyregigt, men også infektion og knoglebrud kan spille ind. Når skildpadder halter skyldes det f.eks smertevoldende fremmedlegemer på trædefladerne, knoglebrud, knoglebetændelse, kalkmangel eller hos hunner tilbageholdte æg. Ophobning af æg kan udøve et sådant indre pres at nerver klemmes og skildpadden modsætter sig bevægelse. Hel eller delvis lammelse kan skyldes rygmarvsskader, blæresten samt tilbageholdte æg. Sygdomstegn relateret til reproduktionssystemet Tilbageholdte æg / mangel på æglægning: skildpadder lægger sjældent æg medmindre de har de rette omgivelser at grave en rede i. Skildpadder der holdes indendørs bør derfor have adgang til store dybe områder med jord, så der kan graves til en for arten passende dybde. Æg kan dog også tilbageholdes på grund af lidelser i æggelederen, kalciummangel, unormal æg-størrelse, smertevoldende tilstande i indre organer mm. Folliculær-stase: Ses når den normale æg-cyklus ikke fungerer normalt. Istedet for at folliklerne dannes og videreudvikles til æg, stopper folliklerne nu i deres udvikling og bliver ikke til egentlige æg. Da ovariet fortsætter med at danne follikler, opstår der efterhånden hele ” vindrueklaser” af follikler. (Ofte er folliklerne forstørre) Efterhånden udøves et kraftigt pres på og belastning af de indre organer og dyrets generelle sundhedstilstand. Ubehandlet er follikulær stase dødeligt.

sygdomme_skildpadder21​

​Sygdomstegn relateret til luftvejene

Vejrtrækningsproblemer og “mærkelige lyde”: Skildpadderne udstøder ofte tydelige lidt rallende eller “fugtige” lyde, når de lider af en luftvejssygdom -f.eks forkølelse eller lungebetændelse. Virkeligt syge skildpadder strækker ofte halsen lidt frem og ligesom “snapper” luften i sig. Flåd fra næsebor eller mund tyder på luftvejslidelse. En sund skildpadde har aldrig flåd fra næsen med mindre den lige har drukket vand. Forkølelser ender ofte som lungebetændelser med mindre de behandles og man bør altid have i baghovedet, at intet disponerer så godt for luftvejssygdomme som et forkert terrariemiljø. Skildpadder der går i savsmuld indånder små støvpartikler fra dette og fremmedlegmer kan være starten på irriterede luftveje hvor bakterier, virus og svamp meget lettere får fodfæste. En luftvejslidelse bør altid undersøges omhyggeligt og ikke blot behandles med det første antibiotika indenfor rækkevidde. Det sygdomsfremkaldende agens skal isoleres og bestemmes og dernæst kan der så specifikt behandles imod netop dette. Senest har der været forsket en del i USA i Mycoplasmers rolle i luftvejssygdomme hos krybdyr, men indtil videre er der ingen skandinaviske laboratorier der har haft interesse i, at kunne teste for sygdommen. Vandlevende skildpadder der “svømmer skævt” eller “ligger skævt i vandet” lider ofte af lungebetændelse. Efterhånden som pusmængderne samles i den syge lunge tynger det skildpadden ned og forårsager den unormale svømmeadfærd.​

Hævelser og knuder

Hævelser omkring led kan ses ved urinsyregigt, ledbetændelse, forstuvning, reaktion på fremmedlegemer mm. Bakterier, svampe og svulster kan også forårsage hævede områder. Ofte opdages det først, når der er dannet en fast indkapslet pus-masse, som føles hård ved berøring. Disse ligger ofte lige under huden og kan være af anseelig størrelse. Når området omkring øret synes hævet (eller virkelig “buler ud”) er det ofte på grund af en mellemørebetændelse. Huden over øreområdet skal normalt være glat og uden hævelser, men efterhånden som der ophobes pus i mellemørets hulrum presses ud. Ødemer kan skyldes hjerte-lungesygdomme, proteinmangel, lever- og nyreskade mm. “Pletter” og farveændringer: Der ses ofte rødlige “pletter” eller plamager på både hud og skjold (især på plastron?s lyse områder) når skildpadden lider af en blodforgiftning (idet de forskellige giftstoffer beskadiger blodkarene (endotoxiner eller endotoxiner forårsager vaskulærskade)). På helt unge skildpadder med tynd forbening af plastron ses disse plamager endnu tydeligere. Dette er alvortige tegn og kræver omgående indgriben. Pletter på hud og skjold kan også skyldes hudbetændelser, hudirritation, svampeinfektion mm. Mørke plamager på skjoldet kan også ses ved en skjold-abscess (“byld”) som oftest vil føles blød og eftergivende ved tryk. Skildpadderne skifter ikke hele hammen på een gang, som slangerne gør det. De skifter derimod løbende mindre hudområder af gangen. Voldsom afstøden af store mængder hud (ofte så endnu ikke hærdet og færdigtdannet hud blottes) ses desværre af og til på grund af overdosering med A-vitamin. A-vitamin er giftigt i for høje doser og der har i tidens løb været en alt for bred margin for den dosering der anvendes. Der kan gå op til 6-7 måneder før skildpadden er kommet sig og har dannet ny og normal hud. “Flager” fra skjoldplader & “Skjoldråd”: Svampe- eller bakterielleinfektioner kan løsne hornlag i skjoldet, så tynde flager afstødes. Lidelsen breder sig ofte til andre områder af skjoldet og kan uden behandling blive ret så voldsomt. Skader på skjoldets hornlag kan føre til betændelsestilstande hvor der opstår kraftige sår. Ofte er det bakterier eller svampe der invaderer vævet. Dybe sår kan brede sig længere ned i vævet så der går betændelse i det underliggende knoglevæv. Der kan naturligvis ses et utal af andre skjoldlidelser end de her nævnte. Blødt skjold: Nogle ganske få skildpadder har helt naturligt et blødt skjold (f.eks “Pandekageskildpadden” (Malacochersus tornieri) men normalt skal skildpadderne udvikle et fast skjold der ikke giver efter for tryk i løbet af deres første leveår. Et blødt skjold er derfor tegn på kalciummangel -med mindre der er tydelige tegn på anden lidelse (f.eks bakterielt skjoldråd mm) “Pyramide-vækst” af skjoldet: Det ses ofte hos skildpadder at skjoldets dele rejser sig under væksten som små “pyramider”. Endnu er årsagen ikke fuldt belyst, men meget tyder på, at foder med for meget protein øger både vækstraten og keratinvæksten, så skjoldpladerne tilspidses i takt med den kraftige vækst. Forvokset næb (“ørnenæb”): ses ofte hos skildpadder der ikke fodres optimalt. Regulering af foderplanen så den tilgodeser skildpaddens behov for kalcium og grove fibre er hensigtsmæssigt, men ofte må det forvoksede næb trimmes først. Forsøg på at klippe næbbet med f.eks saks kan splintre næbbets sammenboksning midt i næbbet -og det er desværre set at det sprøde hornlag er splintret helt op i næsehulen. En næb-trimning bør derfor foretages med omhu og forsigtighed for ikke at forvolde skildpadden skade. Diarré og forstoppelse: der kan opstå diarré på grund af bakterier eller parasitter, men diarré (og somme tider opkast) ses ofte på grund af fejlfodring. Enten grundet foder den pågældende skildpaddeart simpelthen ikke tåler, eller på grund af for vandholdigt foder (fx agurk eller tomat). Fodring med frugt kan (med undtagelse af de meget frugtspisende arter) også give diarré. De planteædende landskildpadder er “designet” til at udnytte langsomt fordøjelige kulhydrater -som f.eks. cellulose- der findes i græs og hø. Skildpaddens tyktarm er da også betydeligt længere end tyndtarmen. Cellulosen omsættes ved hjælp af mikrofloraen i den lange tyktarm. Omvendt er det med de letfordøjelige kulhydrater som findes i f.eks frugt. De omsættes i tyndtarm via enzymer. Desuden kan hyppig fodring med frugt give problemer med flagellater (F. eks Hexamita parva) tilsyneladende fordi frugten omsættes hurtigt og danner et surt miljø. Forstoppelse ses ofte når skildpadder har ædt af terrariets bundlag. Ofte fordi foderet falder ud af madskålen og bundmaterialet spises sammen med foderet. Det ses ofte hvis skildpadder holdes på sand eller grus -og især fint sand synes problematisk. Sandet lejres som hele “sandbanker” inde i tarmen og stopper foderets passage gennem tarmen. Hvis tilstanden ikke behandles hurtigt, begynder det foder der allerede er i tarmen at forrådne -og kan skabe blodforgiftning når giftstoffer og bakterier trænger ud i organismen. Også små og fintudskårne træstumper kan give forstoppelser, hvis de bruges som bundmateriale og fejlagtigt ædes. Skarpe træstumper kan yderligere stikke hul på tarmen og give alvorlig blodforgiftning. Mundhulebetændelse: Ses ikke så tit hos skildpadder som hos slanger, men når de ses, skyldes de ofte bakterier. Ofte opstår de når mundhulens slimhinde er beskadiget (sår, rifter, nedsat immunforsvar mm). De kan dog også skyldes en svampeinfektion -som næsten altid fører tilbage til forkert pasning (forkert temperatur, luftfugtighed, UV-belysning, fodring) idet svampesporer næsten altid er tilstede i miljøet og langt lettere slår an hos svækkede dyr med nedsat immunforsvar. Tarmfremfald eller en glad skildpadde? Skildpadder der lider af tarmfremfald har større eller mindre tarmpartier trædende ud af kloak-åbningen. Grundet presses på vævet tilbageholdes blodet og det fremtrædende tarmvæv vil derfor hurtigt virke opsvulmet og rødligt -efterhånden som det mister blodforsyning mørkfarves vævet og begynder at dø. Dette er både smertefuldt og livsfarligt for skildpadden og kræver omgående kirurgisk behandling. En hyppig misforståelse er, at en skildpadde-penis er et tarmfremfald…. Smukt er det måske ikke, men skildpadden er yderst tilfreds og kræver ingen behandling!​

Vurderet 5 / 5 stjerner på baggrund af 29 anmeldelser på Facebook

Skovvænget 6 B, 2800 Lyngby​ | ​Telefon: 45 93 07 30 | E-mail: beth.fledelius@mail.tele.dk

Disclaimer: Oplysningerne på hjemmesiden er udelukkende til informationsbrug. Egentlig diagnosticering, behandling og medicinering kræver forudgående konsultation. Alle informationer og materiale på hjemmesiden er copyright dyrlæge Beth Fledelius​