Krybdyrdoktor

Dyreklinik for krybdyr og andre eksotiske dyr v/dyrlæge​ Beth Fledelius

Krybdyrdoktor/Hjortekær Dyreklinik

Skovvænget 6 B

2800 Lyngby​

​​Åbningstider:​

Alle hverdage 9-17.30

Telefon: (+45) 45 93 07 30

E-mail: beth.fledelius@mail.tele.dk

Find os på GoogleMap

Følg os på Facebook

Mineraler og vitaminer

​​Artikel fra NHF

Vitaminer og mineralers betydning for vores krybdyr

Af dyrlæge Beth Fledelius & Bettina Bruun

Krybdyrenes foderemner varierer generelt meget i deres naturlige miljø og dermed også den mængde af vitaminer og mineraler, som de får via foderet. Selvom der fodres varieret, er det svært at fodre helt så varieret som i naturen, og så er et vitamin- og mineraltilskud essentielt.

Det er især i vinterhalvåret, hvor naturlige foderemner er svært – eller måske slet ikke tilgængelige, at de fleste krybdyrsejere bruger vitamin- og mineraltilskud, men også i sommerhalvåret, kan tilskud være yderst fornuftigt. Det gælder især for krybdyr, som ikke kan fodres med deres naturlige foderemner, eller hvor der i perioder fodres mindre varieret.

Mange har desuden svært ved at overskue den store mængde af produkter, der findes på markedet. Der findes mange gode produkter, og det man bør sikre sig, inden man køber, er, at produktet indeholder alle de for krybdyr nødvendige stoffer i rette mængder, samt at det produkt man vælger, er nemt opløseligt i det vandige miljø, der findes i tarmen.

Et af de gentagne spørgsmål vi stilles er, hvorfor vitaminer og mineraler i det hele taget er nødvendige, hvilken virkning de har, hvilke krybdyr der har behov for hvilke vitaminer og mineraler, samt hvor stofferne findes naturligt ? Vi har derfor lavet en forholdsvis kort gennemgang af de vitaminer og mineraler, som findes i det produkt, vi anbefaler: Diafarms “Vitamin og mineral blanding til krybdyr og fugle”.

De enkelte vitaminer og mineraler

Vitamin A (300.000 i.e. pr. kg Diafarm produkt) Fysiologisk virkning Vitamin A er et fedtopløseligt vitamin. Der er tre biologisk aktive former af vitamin A, nemlig retinol, retinal og retinolsyre. Disse tre kan desuden alle dannes ved spaltning af ?-caroten. ?-caroten er et forstadie til vitamin A. Det ophobes ikke i kroppen, mens vitamin A i form af retinylpalmiat kan deponeres i leveren. Vitamin A har stor betydning for opretholdelsen af normale tilstande i hud og slimhinder.

Det har også vigtigt for reproduktionen (dannelse af sædceller, udvikling af fosteret) samt har betydning for synet i dunkel belysning, idet det er nødvendigt for produktionen af synspurpur (rhodopsin). Ved lyspåvirkning af rhodopsin udløses der, via en serie af biokemiske omdannelser, en nervøs impuls fra øjet til centralnervesystemet, og synsindtrykket registreres. Ydermere har vitamin A også betydning for vækst og knogleudvikling (Wegger I., 1994), samt betydning for immunforsvaret og imod bakterielle infektioner.

Overdosering af vitamin A (Hypervitaminosis) Vitamin A er som andre fedtopløselige vitaminer giftigt i for høje doser. Man bør derfor altid kun dosere vitamin A i form af en vitaminblanding beregnet til krybdyr.

Specifik behandling med vitamin A bør kun ske i samarbejde med en krybdyrskyndig dyrlæge. Dosis af vitamin A varierer kraftigt i litteraturen, og det gør koncentrationerne af vitamin A præparaterne også. Derfor sker overdosering desværre let. Ved overdosering ses først let skællende tør hud, og i løbet af et par dage spreder der sig så røde områder over huden. I disse områder dannes der blærer, som til sidst bliver så store, at de løsner hele epidermis (overhuden) fra den underliggende dermis (læderhuden). Herved blottes en rød, fugtig læderhud og i grelle tilfælde hele muskelstrøg (Mader D.G., 1996). Dette er selvsagt meget smertefuldt, og da huden er øm og blød, opstår der tit skader og infektion. Tilstanden kræver kraftig behandling og intens pleje, og selv da tager det nemt 6 måneder, før huden er gendannet.

Underdosering af vitamin A (Hypovitaminosis) Mangel på vitamin A vil typisk vise sig ved nedsat slimhindefunktion, overdreven forhorning af epithelceller (hyperkeratinisering af epithelceller), væksthæmning, nedsat spermiogenese (sædcelledannelse), fostermisdannelser, nedsat infektionsresistens, natteblindhed og betændelse i øjets hornhinde (keratitis) (Wegger I., 1994). Den fundamentale skade vitamin A mangel medfører er, at epitelet i respirationsvejene, øjnene, det endokrine system, mave-tarmkanalen og kønsorganerne ændres. I det tidlige stadie er der celle-nekrose (celledød) og atrofi (cellerne svinder ind). Derefter fylder de døde cellerester områderne mellem cellerne op, og det normale epitel (ofte søjle- eller kubiskepitel) erstattes med flade celler, som hele tiden afstødes.

Efterhånden dannes hele cyster af afstødt cellemateriale og granulocytter (en gruppe af hvide blodlegemer), og udførselsgangene i bugspytkirtlen (pancreas), nyrerne og de oculonasale kirtler (kirtelvæv hørende til øjne og næse) tilstoppes af afstødt cellemateriale. De forandrede epitelområder har stærkt nedsat resistens mod infektion.

Hos skildpadderne udvides de to tåresekrerende kirtler (lacrimal- og hadrianske kirtler) på grund af det ophobede afstødte cellemateriale. Da øjenhulen er benet, udvides kirtlerne ud i den retning, hvor der er mindst modstand, og dette medfører hævelse og opsvulmen af øjenlågene. Ofte i så voldsom grad at øjet tillukkes totalt. Under øjenlågene ophobes endnu mere afstødt cellemateriale, og i virkelig voldsomme tilfælde kan det næsten give indtryk af sammenvoksede øjenlåg. I sådanne tilfælde betegnes tilstanden blepharo-ødem – en øjenhævelse sekundært til vitamin A mangel. Tilstanden er ikke altid bilateral (dobbeltsidig), og derfor kan man godt se, at ét øje kan påvirkes længe før det andet. Andre symptomer på vitamin A mangel er mistrivsel, anoreksi, nasalt udflåd og påvirkning af mellemøret. Ydermere ses læggenød og blindhed efter dvale.

Ødemer omkring bagbenene kan ses sekundært til nyresvigt grundet vitamin A mangel, og stiller altid meget dårlig prognose. Endelig er der observeret fedtinfiltration i leveren hos terrapiner med vitamin A mangel (Mader D. R., 1996). Ungdyr hos sumpskildpadder kan være særligt udsatte for vitamin A mangel, hvis de udelukkende fodres på en færdigfabrikeret fuldkost (Ackerman L., 1997)

Forekomst Vitamin A forekommer i fodermidler af animalsk oprindelse (især mælk og fiskeolier) ofte i form af retinol. ?-caroten forekommer i vegetabilske fodermidler (især i grønne og gule plantedele). Det ødelægges let ved tørring og ensilering. Man kan ikke overdosere beta-caroten, da det kun omdannes til vitamin A efter kroppens behov.

Mælkebøtter er rige på beta-caroten,- det samme gælder gulerødder. Vitamin D3 (40.000 i.e. pr. kg) Fysiologisk virkning Vitamin D3 er et fedtopløseligt vitamin, som har stor betydning for kalk og fosforomsætningen. D3 vitamin regulerer optagelsen af kalk i tarmene samt reabsorption af kalk i nyrerne (Ackerman L.,1997). Desuden har vitamin D3, via samspillet med kalk, betydning for blodets evne til at koagulerer samt for muskel og nerve funktioner.

Overdosering med vitamin D3 (Hypervitaminosis) Vitamin D3 er som andre fedtopløselige vitaminer giftigt i for høje doser. Man bør derfor altid kun dosere vitamin D3 i form af en vitaminblanding beregnet til krybdyr.

Specifik behandling med vitamin D3 bør kun ske i samarbejde med en krybdyrskyndig dyrlæge. Overdosering af vitamin D3 viser sig ved kalkudfældninger i blødt væv, som f.eks. de indre organer, hvilket kan medfører døden. Kalkudfældningerne lejres især i elastisk væv, og vil derfor ofte ses i f.eks. de store blodkar ved obduktion efter dyrets død.

Mangel på vitamin D3 (Hypovitaminosis) Mangel på vitamin D3 betyder, at dyret ikke kan optage nok kalk. Dette vil resultere i mangelfuld knoglebygning og blødt skjold (hos skildpadder), og dyret vil få et abnormalt bevægelsesmønster for til sidst slet ikke at ville bevæge sig.

Svulne eller hævede lemmer hos øgler kan ofte være et tegn på kalkmangel. Forekomst Vitamin D3 findes kun i produkter stammende fra dyreriget (f.eks. fed fisk, lever og æg). Vitaminet findes altså ikke i planter.

Vitamin D3 forstadier (som i nyre og lever omdannes til vitamin D3) dannes naturligt i huden under påvirkning af sollys. Til udelukkende planteædende krybdyr anbefales derfor brug af UVB belysning udover oral tilgift af vitamin D3 i form af multivitamin pulver.

Vitamin E (500 mg pr. kg) Fysiologisk virkning Vitamin E er endnu et fedtopløseligt vitamin. Vitamin E er kroppens antioxidant og beskytter cellerne mod de frie radikaler. De frie radikaler er aggressive iltforbindelser, som dannes under iltning af cellerne.

De ødelægger cellerne, og de fremmer harskning af kroppens fedtdepoter. Desuden kan de frie radikaler reagerer med DNA og RNA, og derved forårsage ændringer i arvemassen (generne). Overdosering med vitamin E (Hypervitaminosis) Vitamin E er som andre fedtopløselige vitaminer giftigt i for høje doser. Man bør derfor altid kun dosere vitamin E i form af en vitaminblanding beregnet til krybdyr. Specifik behandling med vitamin E bør kun ske i samarbejde med en krybdyrskyndig dyrlæge.

Mangel på vitamin E (Hypovitaminosis) Mangel på vitamin E ses sjældent hos planteædende krybdyr. Derimod ses vitamin E manglen ofte hos slanger, der fodres med meget fede animalske produkter, f.eks. hvis der fodres udelukkende med overvægtige gnavere. Man kan med fordel variere deres kost, og f.eks. fodre med kyllinger (Barnard S. M., 1996).

Mangelsymptomerne vil vise sig som muskulær dystrofi, en underernæring af muskelvævet, som giver svage og underudviklede muskler (Eriksen E., 1997). Desuden vil vitamin E-mangel ofte vise sig som steatitis, en fedtinfiltation i leveren (Ackerman L.,1997).

Forekomst Vitamin E findes blandt andet i nødder, bælgfrugter og frø. Vitamin B1 (30 mg pr. kg) Fysiologisk virkning Vitamin B1 kaldes også thiamin, og er med i gruppen af antioxidanter. Thiamin har betydning for nervesystemet, for immunsystemet og kulhydratomsætningen. Desuden har tiamin betydning for mavesyreproduktionen, for peristalstikken (tarmbevægelserne) samt for lever- og bugspytkirtelfunktioner.

Mangel på vitamin B1 (Hypovitaminosis) Mangelsygdomme ses sjældent hos planteædende krybdyr, men visse planter (f.eks. ørnebregne) indeholder fytothiaminase, et enzym, som nedbryder thiamin, og som dermed kan forårsage thiaminmangel. Mangelsygdommene ses dog oftest hos krybdyr fodret med frossen fisk. Thiaminase findes også i fisk, og enzymet er aktivt selv efter fiskens død.

Mangelsymptomerne ses i form af muskelrystelser, forstyrrelser i nervesystemet og anoreksi (Ackerman L., 1997). Ydermere ses koordinationsproblemer, blindhed, unormal kropsholdning og synkebesvær.

Slanger vil ofte udvise tegn på besvær med at hugge præcist ud efter et byttedyr, mens man hos skildpadderne typisk vil se, at øjnene synker langt ind i øjenhulerne. Der hersker forvirring i litteraturen vedrørende forekomst af thiaminase og om forekomsten er særlig udbredt blandt ferskvandsfisk.

Thiaminase beskrives dog aktivt hos bl. a. karpe, sild, gedde, torsk, flynder, multe og haj (Case et al.). Man bør som tommelfingerregel ikke fodre med fisk der har været opbevaret, da risikoen for thiaminase-aktivitet altid er tilstede.

Det bedste er, at fodre med helt frisk fisk -og undgå nedfrosne eller opbevarede produkter- og varierer fisketypen så meget som overhovedet muligt.

Forekomst Vitamin B1 findes i gær, ølgær, fuldkornsprodukter, hvedekim, ærter, bønner, nødder, mælk, æg, rødkål og blåbær. Optagelsen er betinget af folinsyre. Vitamin B2 (120 mg pr. kg) Fysiologisk virkning Vitamin B2 kaldes også riboflavin. Også riboflavin hører med i gruppen af antioxidanter. Riboflavin er nødvendig for cellerespirationen samt protein- og kulhydrat metabolismen. Ydermere har riboflavin betydning for opretholdelse af normale tarmslimhinder, og er nødvendig for optagelse af jern og vitamin B6.

Mangel på vitamin B2 (Hypovitaminosis) Mangel på riboflavin vil ofte vise sig som paralyse (lammelser) i bagbenene,og ses typisk hos øgler (Ackerman L.,1997). Forekomst Foderemner, der er gode riboflavinkilder, er grønne grøntsager, bælgplanter, animalsk væv, fisk og æg. Riboflavin kan ødelægges, når foderet udsættes for sollys (Barnard S. M., 1996). Desuden findes vitaminet i blandt andet kløver og lucerne (Eriksen E., 1997). Vitamin B6 (10 mg pr. kg) Fysiologisk virkning Vitamin B6 kaldes også pyridoxin. Vitaminets fysiologiske virkning omfatter co-enzym rolle i proteinstofskiftet, det har betydning for et velfungerende nerve- og immunsystem, samt for dannelse af hæmoglobin, som transporterer ilten i de røde blodlegemer ud til vævet. Vitaminet har endvidere indflydelse på opretholdelse af et normalt blodsukker.

Mangel på vitamin B6 (Hypovitaminosis) Mangelsygdomme ses typisk som anæmi (blodmangel) samt nedsat immunforsvar. Forekomst Af de foderemner, der bruges til krybdyr, er det kun grøntsager, der er gode vitamin B6 kilder (Barnard S. M., 1996). Vitamin B12 (500 mg pr. kg) Fysiologisk virkning Vitamin B12, som også kaldes cyanocobalamin, er helt essentielt for den normale cellefunktion, og vitaminet har især betydning for knoglemarvsceller, de røde blodlegemer og cellerne i fordøjelseskanalen og nervesystemet.

Der findes B12 vitamin i hele foderdyr (f.eks. mus, der udfodres hele til slanger), idet der er mikrobiel B12-vitamin syntese i tarmene. B12-vitamin optages fra tyndtarmen, og man bør derfor være opmærksom på, at krybdyr med bakteriel tarmbetændelse kan behøve ekstra B12-vitamin i deres foder (Barnard S. M., 1996). Endvidere er vitaminet nødvendigt for dannelse af DNA. Mangel på vitamin B12 (Hypovitaminosis)

Mangelsygdomme ses typisk som dårlig vækst, nedsat frugtbarhed og anæmi (Eriksen E., 1997). Forekomst Vitamin B12 findes naturligt i animalske produkter, men ikke i vegetabilske. Vitaminet kan også syntetiseres (dannes) i tarmsystemet, hvis dette er raskt, og de bestanddele, der er nødvendige for vitaminets dannelse (bl.a. kobolt), er tilstede i tarmen. (Eriksen E., 1997). Folinsyre (10 mg pr. kg)

Fysiologisk virkning Folinsyre er også et B-vitamin. Vitaminet har betydning for proteinsyntesen, for dannelse af røde blodlegemer, samt for celledelingen. Endvidere har folinsyre indflydelse på dannelse af RNA samt DNA.

Mangel på folinsyre (Hypovitaminosis) Mangelsygdomme ses typisk som nedsættelse af blod cellerne (røde, hvide samt blodpladerne), men ses sjældent såfremt dyret fodres med grønne planter. Der kan med fordel fodres med ugiftige ukrudtsplanter som mælkebøtter, vejbred og skørtidsel. Forekomst Folinsyre findes naturligt i alle grønne planter samt i lever.

Panthotensyre (300 mg pr. kg) Fysiologisk virkning Panthotensyre kaldes også vitamin B5. Vitaminet er et co-enzym og har betydning for cellernes kulhydrat- og fedtomsætningen. Vitaminet indgår også i produktionen af binyrebarkhormon, galdesyre, kolesterol og kønshormoner.

Mangel på panthotensyre (Hypovitaminosis) Mangelsygdomme ses meget sjældent, men vil i så tilfælde vise sig som underernæring samt dvaskhed. Forekomst Panthotensyre findes primært i kød, fuldkornsprodukter, broccoli, ærter og bønner. Nikotinsyre (600 mg pr. kg)

Fysiologisk virkning Nikotinsyre kaldes også vitamin B3. Dette vitamin har også betydning af kulhydratsyntesen og kolesteroldannelsen. Mangel på nikotinsyre (Hypovitaminosis)

Mangelsygdomme ses som dårlig vækst samt mave-tarmforstyrrelser, f.eks. blodig diarre (Eriksen E., 1997). Forekomst Panthotensyre findes primært i kød, fuldkornsprodukter, broccoli, ærter og bønner. Også kløver indeholder store mængder af vitaminet.

Cholinchlorid (1500 mg pr. kg) Fysiologisk virkning Kolin er et vitamin B med betydning for omdannelsen af fedt samt nedbrydning af kolesterol. Vitaminet holder kolesterolet flydende, og modvirker herved åreforkalkning samt dannelse af blodpropper.

Mangel på cholinchlorid (Hypovitaminosis) Mangelsygdomme ses ved fedtophobning i leveren samt nyreblødninger (Eriksen E., 1997). Forekomst Vitaminet findes naturligt i sojabønner, lecitin, æggeblomme, lever, jordnødder, kød og bælgplanter, men kan også dannes i kroppen udfra aminosyren metionin.

Fælles for vitamin B complexet kan siges, at vitaminerne har betydning for energistofskiftet, for immunforsvaret og nervesystemet. Ofte virker vitaminerne som co-enzymer, hvilket vil sige, at de er nødvendige for enzymernes virkning. Vitamin K3 (30 mg pr. kg) Fysiologisk virkning Vitamin K er essentielt for blodets evne til at koagulere (størkne).

Der findes tre former af vitamin K. Vitamin K1 (phylloquinone) findes i grønne planter, vitamin K2 (menaquinone) findes i pattedyrsvæv samt som metabolisk produkt fra tarmbakterier, og endeligt findes vitamin K3 (menandion) som et syntetisk K-vitamin (Barnard S. M., 1996).

Mangel på vitamin K (Hypovitaminosis) En meget langvarig antibiotika behandling kan forrykke den normale mikrobiologiske balance i tarmene, og således føre til vitamin K mangel, da dannelsen af vitamin K fra tarmen forstyrres. Ofte vil man se tegn på manglen i form af blødning fra gummer eller kæber, da blodets evne til at koagulere nedsættes (Barnard S. M., 1996). Forekomst Vitamin K1 findes naturligt i bladgrønt samt kornprodukter. Vitamin K2 dannes naturligt af tarmbakterier. Hvid stenkløver, Melilotus albus, en ukrudtsplante, indeholder stoffet kumarin, som kan ophæve vitamin K’s virkning, så stærk forøget blødningstendens kan forårsages. Hvid stenkløver kan ikke forveksles med rød- og hvidkløver, som er glimrende foderemner.

Enhver tvivl om en plantes egnethed som fodermiddel bør altid give anledning til opslag i faglitteratur og/eller søge råd hos mennesker med plantekendskab.

Sidst men ikke mindst gælder altid den tommelfingerregel ved fodring med planter fra naturen, at hvis man ikke er sikker på planten, så skal man ikke fodre med den!

Metionin (10.000 mg pr. kg) Fysiologisk virkning Metionin er en aminosyre. Der findes 20 forskellige aminosyrer, og de er alle med til at danne de forskellige proteiner, som er nødvendige for kroppens vækst og vedligeholdelse. Metionin har betydning for et normalt stofskifte og en normal vækst. Aminosyren har endvidere betydning for leverens omdannelse af fedt.

Metionin er for mennesket en af de 9 essentielle aminosyrer, som ikke kan dannes af kroppen selv, men skal tilføres via kosten.

Endnu mangler specifik viden om de for krybdyr essentielle aminosyrer, men ifølge Mader D. R., 1996 er arginin og methionin vigtige for krybdyr.

Lysin (20.000 mg pr. kg) Fysiologisk virkning Lysin er også en af de – for mennesket – essentielle aminosyrer. Lysin har betydning for kalkoptagelsen. Lysin menes endvidere at virke hæmmende på herpes virus (McArthur S. ,2004). Zink (500 mg pr. kg) Fysiologisk virkning Zink er et mineral, som har fysiologisk virkning i protein-, kulhydrat- og fedtsyntesten, idet zink indgår i mere end 200 af kroppens enzymer, som en enzymaktivator.Desuden medvirker zink til dannelsen af insulin i bugspytkirtlen.

Overdosering Krybdyrs behov for zink er ikke kendt, om end behovet med stor sandsynlighed er til stede. Overdosering er indtil videre ikke er rapporteret (Ackerman L., 1997).

Mangelsymptomer Krybdyrs behov for zink er ikke kendt, om end behovet med stor sandsynlighed er til stede. Ej heller mangelsygdomme er foreløbigt rapporteret (Ackerman L., 1997). Forekomst Rødt kød og skaldyr er rige på zink, mens grønsager og frugt er zinkfattige.

Jern (300 mg pr. kg) Fysiologisk virkning Jern indgår i hæmoglobin- samt myoglobindannelsen. Endvidere har jern betydning for en række af kroppens enzymer, blandt andet dem med antioxidant virkning.

Mangelsymptomer Anæmi er et klassisk symptom på jernmangel (Highfield A.C., 1996). Forekomst Indmad, kød, kornprodukter, grønne grøntsager, bælgfrugter og tørret frugt. Mangan (700 mg pr. kg) Fysiologisk virkning Mangan er et mineral, som virker som et co-enzym i stofskifteprocesserne. Forekomst Te og kaffe, samt kornprodukter, tørrede frugter og nødder er rige på mangan.

Kobber (20 mg pr. kg) Fysiologisk virkning Kobber indgår i en række enzymer og proteiner i kroppen. Endvidere har kobber betydning for jernomsætningen.

Mangelsymptomer Overdrevne mængder af zink eller molybden i foderet vil føre til kobbermangel. Mangelsymptomerne viser sig som unaturlig langsom vækst og anæmi (Barnard S. M., 1996). Forekomst Foderemner, der indeholder kobber, inkluderer skaldyr, rosiner, indre organer fra pattedyr og tørrede frugter (Barnard S. M., 1996).

Kobolt (1,5 mg pr. kg) Fysiologisk virkning Kobolt er en bestanddel af vitamin B12 , og det fysiologiske behov for kobolt dækkes via foderemner, der indeholder B12 vitamin. Jod (3 mg pr. kg) Fysiologisk virkning Jods fysiologiske virkning udøves i skjoldsbruskkirtlen, hvor jod benyttes i syntesen af stofskiftehormon. Jod indgår i thyroxinhormon (T4) og trijodthyroxinhormon (T3).

Overdosering Overdosering giver sig ofte til kende på samme måde som mangelsymptomer.

Mangelsymptomer Mangelsymptomer ses oftest hos landskildpadder, som primært fodres med planter fra familien korsblomstrede, som f.eks. alle kåltyper, idet disse planter indeholder glucosinolater, som virker hæmmende på jodoptagelsen. Dyrene udvikler struma, som ses ved en hævelse af skjoldbruskkirtlen. Andre symptomer kan være sløvhed og anoreksi (Ackerman L., 1997).Forekomst Havplanter, fisk og visse tangplanter er rige jod kilder.

Kalk 25,5 % Fysiologisk virkning Kalk er hovedbestandelen i al knoglevækst. Kalk er derfor et vigtigt mineral for alle hvirveldyr, herunder krybdyr, og i særdeleshed hos krybdyr med stor skeletmasse, som skildpadder. Kalk har også fysiologisk virkning i cellerne og har blandt andet indflydelse på hormonsekretionen. Kalk optages gennem tarmvæggen til blodet og udgør sammen med fosfat to for knoglevæksten vigtige bestanddele.

PTH er et biskjoldbruskkirtelhormon, som regulerer kalk og fosfatmængden i blodet. Er kalkkoncentrationen i blodet for lille reabsorberes kalk fra knoglerne. Er der for meget kalk i blodet afgives kalken til knoglerne. Studier har vist, at krybdyr i kraftig vækst ofte ikke får dækket deres kalkbehov ved et kalk-til-fosfor niveau på 2:1. Balancen skal være op imod 5:1. Der kan gives fosfat- og vitamin D3 -frie kalkforbindelser, som f.eks. calciumcarbonat, for at regulere denne balance.

Al dosering af mineraltilskud afhænger dog nøje af foderplanen, og for at undgå skadelige virkninger bør man derfor aldrig dosere “på slump”. Overdosering Kritisk højt kalkindhold i blodet ses ofte ved overdosering af vitamin D3, og kan forårsage kalkaflejringer i blødt væv.

Mangelsymptomer Kalkmangel er en hyppig mangelsygdom hos krybdyr. Insektædende øgler er i risikogruppen, da hvirvelløse dyr ikke indeholder meget kalk. Ligeledes ses mangelsygdomme ofte hos skildpadder grundet deres store kalkbehov. Metabolic Bone Disease (MBD), som er knoglesvækkelse, ses i de sidste stadier hos øgler ved hævede lemmer, og hos skildpadder ved blødt skjold. Desuden er risikoen for deformering af knoglerne eller direkte knoglebrud stor. Forekomst Kalk findes i alle produkter fra plante- og dyreriget, men varierer meget. Mælkebøtter og kløver er f.eks. rige på kalk.

Fosfor 15 % Fysiologisk virkning Fosfor er et mineral, der når det er forbundet med kalk i formen kalciumfosfat, danner bestanddelen af skeletmassen. Ydermere indgår fosfor i næsten alle kroppens metaboliske processer og har betydning for cellernes funktioner. Fosfor optages gennem føden og mineralets fysiologiske funktioner kontrolleres af vitamin D og calcium. Fosfater udskilles i urin og fæces, hvorfor tilførsel gennem føden er nødvendigt for at opretholde et naturligt niveau.

Forholdet mellem kalcium og fosfat, den såkaldte Ca:P balance, ligger på 2:1. For stort et fosfor indtag i form af den uopløselige forbindelse calciumfosfat, binder kalken, så den ikke kan optages. Da kroppen stadig vil optage fosfor vil det bringe ubalance i Ca:P forholdet med risiko for udvikling af MBT (Metabolic bone disease).(Kaplan, M.) Overdosering

Overdosering af fosfor i forhold til kalk, virker hæmmende på kalkoptagelsen.

Mangelsymptomer Mangelsymptomer er ikke rapporteret. Forekomst Fosfor findes i alle produkter fra plante- og dyreriget, men mængden af fosfor i produkterne varierer meget.

Natrium 1,55 % Fysiologisk virkning Natrium har betydning for syrebasebalancen, det osmotiske tryk (det tryk, der er nødvendigt for at forhindre væskesivning over en membran – f.eks. en cellemembran) samt for nerveimpulser. Krybdyr kan ikke udskille natrium i urinen, hvorfor visse havlevende krybdyr har saltkirtler lokaliseret omkring næsebor eller øjne, hvor overskydende natrium kan udskilles (Ackerman L., 1997).

Overdosering Hos landlevende krybdyr ses overdosering sjældent grundet lavt saltindhold i foderet.

Mangelsymptomer Mangelsymptomer er ikke rapporteret (Ackerman L., 1997). Forekomst Natrium er naturligt forekommende i animalske produkter, særligt havdyr.

Magnesium 0,5 % Fysiologisk virkning Magnesium er fysiologisk virksomt som co-enzym i muskel- og nervefunktioner samt stofskifteprocesserne. Magnesium er desuden nødvendigt for normal udvikling af skelettet (Barnard S. M., 1996).

Overdosering Krybdyrs behov for magnesium er ikke kendt, om end behovet med stor sandsynlighed er tilstede. Hverken overdosering eller mangelsymptomer er rapporteret (Ackerman L., 1997). Forekomst Magnesium findes både i animalske og vegetabilske foderemner. Især er magnesiumindholdet højt i grønne plantedele.

Konklusion Naturligvis kan man efter en sådan gennemgang ængstes over, om det foder man nu tilbyder sine dyr indeholder tilstrækkelige næringsstoffer. Man bør faktisk også bekymre sig, for mange lidelser og dødsfald hos krybdyr i fangenskab finder sin oprindelse i ernæringsmæssige mangler.

At variere foderet så meget som i naturen er svært for mange krybdyrsejere og uden et egnet vitamin- og mineraltilskud fører det ofte til mangelsygdomme. Et godt vitamin- og mineralprodukt som det her gennemgåede, er imidlertid ikke en “mirakel-løsning” der så afhjælper ensidig fodring uden hensyn til artens specifikke behov.

Et hvert krybdyr bør fodres så tæt på sin naturlige kost som muligt og med et egnet vitamin- og mineralprodukt som sikkerhed for, at de helt essentielle næringsstofkrav opfyldes.

LITTERATUR:

Ackerman, L. 1997. The Biology, Husbandry and Health Care of Reptiles, T.H.F. Publications, Neptune City, pp.783-934 (958 pp) Barnard, S. M. 1996. Reptile Keeper?s Handbook, Krieger Publishing Company, Florida, pp.31-51 (226 pp) Case, L.P., Carey, D.P., Hirakawa, D. A., Daristotle, L. 2000. Canine and Feline nutrition. A resource for companion animal professionals, Second Edition, Mosby Inc. Missouri, p.349-350 (592 pp) Eriksen, E. 1997. Ernæring af vilde pattedyr, DSR Forlag, Frederiksberg, pp.47-93 (412 pp) Highfield, A. C. 1996. Practical Encyclopia of Keeping and Breeding Tortoise and Freshwater Turtles, Carapace Press, London. 295 pp. Highfield, A. C. 2000. The Tortoise and Turtle Feeding Manual, Carapace Press, London. 52 pp. Kaplan, M. 2002. Calcium metabolism and metabolic bone disease. www.anapsid.org/mbd2. Mader, D. R. 1996. Reptile Medicine & Surgery, Saunders, Philadelphia. 512 pp. McArthur, S.,2004. Medicine and surgery of tortoises and turtles. Blackwell Publishing, Oxford, p. 496 (579 pp) Wegger, I. 1994. Vitaminer og mineralstoffer. Sektion for Veterinær Fysiologi og Biokemi, Jordbrugsforlaget, Frederiksberg, pp 32 Summary In their natural habitats the reptiles eat a variety of fooditems. Providing the same degree of variation in food, vitamins and minerals can be quite difficult when feeding captive reptiles thus making a vitamin- and mineralsupplement essential. Especially during the vinter where natural fooditems are hard (if at all possible) to come by most reptile keepers tend to use vitamin- and mineralsupplementation. It can however be reasonable to use a proper supplementation during the summer as well. That is if feeding reptiles not able to eat their natural fooditems or if one has to feed with less variation for a certain period of time. There are many vitamin- and mineralproducts on the market and finding the right one can be really confusing for many reptile owners. The important thing is to make sure the product contains all the vitamins and minerals being essential for reptiles, as well as it should be easily soluble in water. The authors are often asked why vitamins and minerals are necessary, how they function in the reptiles body, where they are to be found naturally and if certain kinds of reptiles may need certain kinds of vitamins and minerals. Due to these questions there?s a short going through the vitamin- and mineralcontent of the supplement recommended by the authors; “Vitamin- and Mineral Supplement for Birds and Reptiles” by Diafarm.​

Vurderet 5 / 5 stjerner på baggrund af 29 anmeldelser på Facebook

Skovvænget 6 B, 2800 Lyngby​ | ​Telefon: 45 93 07 30 | E-mail: beth.fledelius@mail.tele.dk

Disclaimer: Oplysningerne på hjemmesiden er udelukkende til informationsbrug. Egentlig diagnosticering, behandling og medicinering kræver forudgående konsultation. Alle informationer og materiale på hjemmesiden er copyright dyrlæge Beth Fledelius​